workshops og foredrag
forbundet med tråd
Vikleprøverne kan faciliteres i mange sammenhænge. Det kræver ikke nogen forudsætninger og alle kan deltage
Vikleprøverne er på en gang et designredskab og en vej ind i tekstil designproces og abstrakt billedeskabelse. De kan faciliteres i mange forskellige sammenhænge.
Vikleprøverne er en metode, der giver plads til en umiddelbar fordybelse og ro. Samtidig er det en undersøgelse af farve, komposition og alle de smukke overflader som garn har. Det er inspirerende at gøre i fællesskab, hvor man sammen skaber en stor palette af garn og farver..
Det er en måde at få mennesker til at forbinde sig, opleve glæden og se perspektiverne i de tråde, der altid kommunikerer med dig, med rummet og med hinanden.
Forespørgsler på workshops og foredrag på e-mail: astridtekstil@gmail.com
en tråd er et holdepunkt. når vi holder i tråden er vi forbundet med verden og med øjeblikket.
refrencer
Astrid Skibsted har holdt workshops om vikleprøver og tekstilkunstnerisk praksis i samarbejde med Huskunstnerordningen ved Statens Kunstfond, TRAPHOLT, ARoS, Designmuseum Danmark, Designskolen Kolding, Silkeborg Bad, Tekstilmuseet i Herning, Bornholms Kunstmuseum, Skals Højskole, Rødding Højskole, Nordatlantens Brygge, Landsforeningen for Væresteder og mange biblioteker og foreninger.